Jordvarme fra Energi
Hvis din husstand eller virksomhed er forsynet med gas eller olie, kan du med et jordvarmeanlæg halvere dine varmeudgifter, og har du elvarme kan du spare helt op til 75%. Der er som regel penge at tjene fra første dag, selv når du modregner udgifterne til et kreditforeningslån.
Vi har hos JK Energi arbejdet med jordvarmeanlæg siden etab. af virksomheden i 1984 og vi er certificeret forhandler af jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik grundet vores bestræbelser på kun at levere kvalitets jordvarmeanlæg, med garanti for en lang levetid.
Vi har gennemgået en grundig uddannelse inden for dimensionering, installation, justering, idriftsættelse, service og rådgivning. Vi har i årenes løb etab. rigtig mange anlæg til både store erhvervsejendomme, industri og private boliger, og har derigennem opnået en stor erfaring indenfor innovative og driftsikre jordvarmeløsninger.
Vi har et stort kendskab til de forskellige tilskudsordninger indenfor jordvarmepumper til både private og erhverv, og kan den vej igennem opnås store besparelser for vores kunder.
Hvordan virker et jordvarmeanlæg?
Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og slanger fyldt med vand frostsikret med sprit eller glykol.
Den mest udbredte form for jordvarme udføres med horisontale jordslanger, der nedgraves i ca. 1m dybde med ca. en meters mellemrum. Varmepumpen cirkulerer væsken i slangerne og henter den varme, som solen har afgivet til jorden i løbet af året. Et areal på ca. 400 kvm er som regel nok til at sikre opvarmning og varmt vand til et almindeligt parcelhus.
I private boliger placeres selve jordvarmepumpen typisk i bryggerset og fylder mindre end en halv kvadratmeter. Den er stort set lydløst og kræver ingen vedligeholdelse udover et årligt eftersyn. Anlægget benytter de radiatorer eller gulvvarmeinstallationer, du allerede har.
Jordslangerne har en holdbarhed, der rækker ind i det næste århundrede, mens du kan forvente en levetid på 20-25 år for varmepumpen.
Fordele ved jordvarme
Jordvarme er miljøvenlig i forhold til gas & oliefyr samt almindelig elvarme og reducerer dit CO2 udslip med knap 75 %. Desuden kan du glæde dig over, at anlægget stort set er vedligeholdelsesfrit, ligesom du slipper for udgifter til skorstensfejer. Du skal heller ikke længere huske at få fyldt dyr olie på tanken eller bruge tid på at slæbe rundt på træpiller eller andet brændsel.
Når du engang vil sælge, er det attraktivt for køber, at huset både har et lavt energiforbrug og et vedligeholdelsesfrit anlæg.
Jordvarmeanlægget er drevet af el og man kan ved montering af f.eks. et solcelleanlæg blive Co2 neutral
Din ekspert i jordvarme på Sjælland
Vi har stor erfaring med installation af jordvarme. Vi har base i Gørlev, men bestræber os på at levere jordvarme til folk i hele Vestsjælland. Vi har blandt andet haft opgaver i Kalundborg og Slagelse.
Kontakt os eller kig forbi vores nye bygning, Kirsebærskoven 3, 4281Gørlev i Vestsjælland
Her har vi taget vores egen medicin og etab. et stort jordvarmepumpeanlæg, der kan producer hele virksomhedens behov for opvarmning, varmt brugsvand samt køling.
Vi har både Vølund og Mitsubishi Electric varmepumper i vores showroom vi kan vise frem og gennemgå.
Vi har allerede hjulpet mange kunder i Slagelse, Kalundborg & Gørlev på samt hele Sjælland.
Uanset dine ønsker til en varmepumpe, så vil vi gerne hjælpe med at indfri drømmen om en mere energibesparende, bæredygtig og miljøvenlig energikilde.
Det helt nye S1255 jordvarmeanlæg fra Danske Vølund Varmeteknik
Din elektriker i Slagelse, Kalundborg og Gørlev på Vestsjælland
Vi har vores base i Gørlev, og har siden 1984 installeret mange airconditionsystemer på hele Vestsjælland og især i Gørlev, Kalundborg og Slagelse. Vi fanges på telefon eller på mail. Vi ser frem til at hjælpe dig.
Indhent tilbud
Indhent et tilbud hos os ved at udfylde formularen. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt og så er det gratis og uforpligtende.